Kontaktperson
Afdelingerne har sundhedspersonale med forskellig faglig baggrund. Vi har døgndækning af sygeplejerske.
Hver beboer har en kontaktperson, der bistår beboeren med alt. Der ydes omsorg i forhold til den enkelte beboers behov, såsom personlig hygiejne, af- og påklædning og andre personlige behov. Vi hjælper med kontakt til læge, speciallæge, frisør, fodterapeut samt administration af medicin. Endvidere ledsager kontaktpersonen beboeren til diverse gøremål uden for Solgaven.
Personalet i bodelen, samarbejder med alle faggrupper i huset. Alt personale, såvel faste som afløsere, uddannes på mobility- kurser, så alle er kvalificerede til at arbejde med blinde og svagsynede beboere.
Værdigrundlag
Der arbejdes efter Solgavens værdigrundlag. Vi ønsker at den enkelte beboer, støttes i at bevare særegenhed og ret til selvbestemmelse.




